Titel: Jul i andre lande - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2017 - Sidetal: 64 - Sprog: Dansk
Anmeldereksemplar fra Gyldendal - 4/5 stjerner
Anmeldereksemplar fra Gyldendal - 4/5 stjerner
"Hør om norske gårdnisser, islandske drillenisser og græske juletrolde. Mød Bedstefar Frost i Rusland og læs om heksen, der kommer med gaver i Italien. Og hvor kommer adventskransen, julekaldenderen og juletræet egentlig fra? Alt det og meget mere kan man læse om i JUL I ANDRE LANDE."
I "Jul i andre lande" tager Sofie Maria Brand os med rundt til 24 lande og fortæller læseren hvordan at man fejrer jul i andre lande.
Jul i andre lande er en rigtig hyggelig bog, som er helt perfekt til nedtællingen til juleaften. Der er fortællinger fra 24 lande, og det er derfor oplagt at læse en historie hver dag frem til jul. Hvert land fylder 2 sider og siderne er fyldt med farver, faktabokse samt søde, sjove og lidt uhyggelige illustrationer.
Udover at være en rigtig hyggelig bog, så er bogen også meget lærelig. Jeg kender personligt ikke meget til hvordan at andre lande fejrer jul, udover i Norden og USA. Det var derfor en glædelig overraskelse at opdage så mange nye og anderledes traditioner verden over.
For eksempel er der flere lande som i stedet for at hænge en julesok frem, i stedet sætter sko i vinduet. Der er også flere julehistorier omkring hekse, drillenisser og trolde som jeg aldrig havde hørt om før. Vidste I for eksempel at i Australien kan julemanden finde på at stå på surfboard i shorts eller at man i Island har børnespisende trolde?
Der var også rigtig mange forskellige juleretter som jeg aldrig har hørt om før, som så tydeligt viser hvor forskellige vi er rundt omkring på kloden.
Bagerst i bogen er der oversigter over andre højtider og religioner, som fint forklarer andre religioner og deres vigtigste traditioner.
"Jul i andre lande" er en rigtig fin og hyggeligt bog, som samtidig er meget lærerig. Der er traditioner fra hele verden, og man lærer både om hvordan julemanden ser ud i andre lande, mad og skikke. Bogen er let at læse, og er samtidig en oplagt bog at læse op for sine børn. Den kan også læses af støre børn og voksne da alle kan få noget ud af læsningen. Det er en perfekt bog til både små og store og vil give alle en hyggelig nedtælling til julen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar