Org. titel: The Hate U Give - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2017 - Sidetal: 384 - Sprog: Dansk - Org. Sprog: Engelsk
Anmeldereksemplar fra Gyldendal. 5/5 stjerner
"16-årige, Starr, er eneste vidne til, at hendes ubevæbnede ven, Khalil, bliver skudt og dræbt af en hvid politimand. Indtil nu har Starr balanceret mellem det sorte lokalmiljø, hvor hun bor, og den finere privatskole i forstaden, som hun går på. Men da nedskydningen af Khalil bliver forsidestof over hele landet, er hun nødt til at beslutte, om og hvordan hun vil råbe op, særligt da nogle af hendes venner på skolen antyder, at Khalil selv var ude om det."
Jeg var utrolig spændt på at starte ”The Hate U Give” af Angie Thomas, da jeg havde hørt så meget godt om den. Jeg var spændt på om den kunne leve op til mine forventninger, om den ville gribe mig lige så meget som så mange andre. Der må jeg bare sige, at den her bog simpelthen var så god og den rørte mig meget.
”The Hate U Give” er en barsk ungdomsroman der
handler om aktivisme og racekonflikter blandt sorte og hvide i USA.
Romanen starter da den 16-årige Starr en aften i ghettoen, tager til en ”Garden Party” fest. Her møder hun sin barndomsven Khalil men da der
opstår uro til festen tilbyder Khalil at køre hende hjem. Desværre når de
aldrig så langt, da de bliver stoppet af politiet. Khalil
bliver skudt, helt umotiveret, af en hvid politimand og Starr står tilbage
som vidne. Historien følger restssagen fra start til slut, og fortæller Starrs kamp for retfærdighed, om at råbe højt, og hvordan at folk både bliver revet fra hinanden men også samles i svære situationer.
"Det er problemet. Vi lader folk sige ting, og de siger dem
så meget, at det bliver okay for dem og normalt for os. Men hvad er pointen i
at have en stemme, hvis man alligevel er tavs i de øjeblikke, man ikke burde
være det?"
Udover at Starr er indblandet i sagen, lever Starr et dobbeltliv. Hun bor
i ghettoen i et lille hus med sin familie, i et område domineret af
sorte, og lever side om side med kriminelle men også har et tæt lokalsamfund. Samtidig går hun på en dyr skole domineret af hvide. Starr
føler en fremmedgørelse og separation mellem de to kulturer og mærker virkelig
skellet mellem hendes private liv og skolelivet. Hun er i konstant
pres og dilemma over at skulle spille på en bestemt måde, da hun som sort er en minoritet på skolen. Folk har hurtigt fordomme og forventninger til hvordan hun bør opføre sig, og hun holder
derfor lav profil.
"Jeg vidste ikke, at en, der er død, kan blive sigtet for mordet på sig selv?"
Bogen omhandler både kulturmødet mellem sorte og hvide, ulighed og
aktivisme. Der er blandt andet referencer til Black Lives Matter. Udover racisme er der også
fokus på dysfunktionelle familier idet af Seven, Starrs halvbrors familie bare
ikke fungerer. Jeg blev flere gange under læsningen meget frustreret over den uretfærdighed der finder sted i sagen. Jeg kunne virkelig mærke den
magtesløshed som mange må føle omkring de drab der har været på unge, uskyldige
mænd i USA.
"Sandheden kaster en skygge over køkkenet. Folk som os, der
er i situationer som denne, bliver til hashtags, men de opnår sjældent
retfærdighed. Jeg tror, vi alle sammen venter på den ene gang, den ene gang,
hvor tingene går, som de skal."
Det er er portræt af den situation der stadig
finder sted i dag, især i USA. Det er en
vigtig bog som jeg håber mange vil læse. Det er vigtigt at kunne sætte sig ind i
andres situationer, og være med til at gøre en forskel, selvom at man måske
ikke selv har oplevet noget lignende det Starr har oplevet.
Det er en stærk historie om at turde
sige sandheden og råbe højt når tingene ikke er fair. Der er så meget man som læser kan tage med sig.
At kæmpe imod uretfærdighed og at turde sige sandheden, men også om stærke og dysfunktionelle familier og systemer
der svigter. Jeg endte med at holde meget af Starr og hendes familie og jeg er
lidt trist over at det er slut nu. The Hate U Give var alt det, jeg håbede den
ville være.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar