"Jul i andre lande" af Sofie Maria Brand

Titel: Jul i andre lande - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2017 - Sidetal: 64 - Sprog: Dansk 
Anmeldereksemplar fra Gyldendal - 4/5 stjerner

"Hør om norske gårdnisser, islandske drillenisser og græske juletrolde. Mød Bedstefar Frost i Rusland og læs om heksen, der kommer med gaver i Italien. Og hvor kommer adventskransen, julekaldenderen og juletræet egentlig fra? Alt det og meget mere kan man læse om i JUL I ANDRE LANDE."

I "Jul i andre lande" tager Sofie Maria Brand os med rundt til 24 lande og fortæller læseren hvordan at man fejrer jul i andre lande. 

Jul i andre lande er en rigtig hyggelig bog, som er helt perfekt til nedtællingen til juleaften. Der er fortællinger fra 24 lande, og det er derfor oplagt at læse en historie hver dag frem til jul. Hvert land fylder 2 sider og siderne er fyldt med farver, faktabokse samt søde, sjove og lidt uhyggelige illustrationer. 

Udover at være en rigtig hyggelig bog, så er bogen også meget lærelig. Jeg kender personligt ikke meget til hvordan at andre lande fejrer jul, udover i Norden og USA. Det var derfor en glædelig overraskelse at opdage så mange nye og anderledes traditioner verden over. 

For eksempel er der flere lande som i stedet for at hænge en julesok frem, i stedet sætter sko i vinduet. Der er også flere julehistorier omkring hekse, drillenisser og trolde som jeg aldrig havde hørt om før. Vidste I for eksempel at i Australien kan julemanden finde på at stå på surfboard i shorts eller at man i Island har børnespisende trolde?

Der var også rigtig mange forskellige juleretter som jeg aldrig har hørt om før, som så tydeligt viser hvor forskellige vi er rundt omkring på kloden. 

Bagerst i bogen er der oversigter over andre højtider og religioner, som fint forklarer andre religioner og deres vigtigste traditioner. 

"Jul i andre lande" er en rigtig fin og hyggeligt bog, som samtidig er meget lærerig. Der er traditioner fra hele verden, og man lærer både om hvordan julemanden ser ud i andre lande, mad og skikke. Bogen er let at læse, og er samtidig en oplagt bog at læse op for sine børn. Den kan også læses af støre børn og voksne da alle kan få noget ud af læsningen. Det er en perfekt bog til både små og store og vil give alle en hyggelig nedtælling til julen. 

"Jerndatteren" af Julie Kagawa (Iron Fey sagaen #2)

Org. titel: The Iron Daughter - Forlag: HarperCollins Nordic - Udgivet: 2017 - Sidanetal: 368 - Sprog: Dansk - Org. Sprog: Engelsk 

Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic - 3/5 stjerner

Du kan læse min anmeldelse af den første bog, Jernkongen, i serien her. 

"Et løfte til en prins fik mig til at vende tilbage til landet Aldrigaldrig, og nu er jeg blevet taget til fange. 

Tiden fungerer ikke her som i den menneskelige verden, og måske viser det sig, når jeg tager herfra, at der faktisk er gået hundrede år, og hele min familie og alle mine venner for længst er døde. Tanken skræmmer mig, men det kan ikke hjælpe noget, for der er en krig mellem Lys- og Mørkehoffet, og jeg står midt imellem de to dødsfjender."

"Jerndatteren" fortsætter der hvor "Jernkongen" slap. Meghan indgik et løfte med Ash, vinterprinsen, og er derfor Dronning Mabs fange. Efter hændelserne som trioen er gået igennem, er der stadig ingen i vinterriget der tror på Meghan og Ash om at der findes jernfeyer. 

Hvor der i Jernkongen var fortryllende og rare momenter, er der i Jerndatteren en helt anden atmosfære. Det er en meget mørkere og alvorlig fortælling med masser af vold, krig og spænding. 

"Fra det øjeblik du satte dine ben i Aldrigaldrig, har du været min skæbne. Jeg skulle aldrig have indgået den kontrakt med dig."

Da vi nu kender universet er der ikke helt så mange ting man skal sætte sig ind i, og der er i højere grad fokus på karakternes udvikling. Kærlighed fyldte også en hel del i denne bog, og jeg følte at det gik lidt for stærkt. Især Meghans ubeslutsomhed når det kommer til fyre irriterede mig lidt, da jeg ikke er så god til trekantsdramaer. 

Jeg følte at Kagawa lagde op til momenter hvor man skulle blive overrasket og chokeret, og der var flere gange hvor jeg følte at jeg allerede havde forudset det. Men dog var det ikke alt jeg havde forudset, så jeg fik mig også nogle overraskelser undervejs. 

"Jeg kunne aldrig igen være normal og uvidende, når jeg var klar over, hvad der var derude. Alfernes verden var en del af mig nu. Så længe jeg levede, ville jeg altid lede efter hemmelige døre og skikkelser set ud af øjenkrogen."

Da jeg havde færdiglæst bogen, havde jeg følelsen af at jeg allerede havde læst bogen én gange - fordi at der var elementer og begivenheder der mindede mig om hinanden i de to bøger, og jeg fik lidt en fornemmelse af deja-vu. 

Nu skal det ikke lyde som om jeg ikke kunne lide bogen, for det kunne jeg! Hvis man kunne lide Jernkongen, vil man bestemt også kunne lide Jerndatteren, da den i min optik er bedre. Det er en yderst spændende fortælling, der er endnu mere forskruet og mørk end sin forgænger. Jeg skal helt sikkert fortsætte eventyret og se hvad der venter vores trio.