lørdag den 19. november 2016

Forfatterarrangement: Nordisk fantasy med Kenneth Bøgh Andersen og Siri Pettersen



Onsdag d. 12/10 havde Købenshavns Hovedbibliotek arrangeret et forfatterarrangement som handlede om nordisk fantasy. I den andledning havde de inviteret to nordiske forfattere nemlig den danske forfatter Kenneth Bøgh Andersen og den norske forfatterinde Siri Pettersen.

Jeg er, som I måske har læst ud fra min anmeldelse af Siri Pettersens bog Odinsbarn, meget begejstret for Siris værk, og i øvrigt også fan af hende som person. Jeg var derfor nødt til at se og høre hende og møde hende i virkeligheden. Siri kom blandt andet fordi at andet bind i Ravneringene "Råddenskab" udkom samme dag.
Kenneth Bøgh Andersen var også inviteret til arrangementet, og har for nyligt skrevet sjette og sidste bind i Den store djævlekrig.

Arrangementet startede med at de to forfattere blev præsenteret, og arrangementets moderator spurgte publikum hvilke fantasybøger vi havde læst, for at vide hvor at vi stod i forhold til erfaringer med fantasygenren.

Kenneth Bøgh Andersen startede med at læse dele op af hans første bog i serien - Djævelens lærling, Kenneth var rigtig god til at gøre hans oplæsning livlig og sjov. Han fortalte om hans Djævelens lærling og om hans serie generelt. Han fortalt om hvordan at hans bøger er inspireret af religion, kristendommen især, men også om at han til tider indrager andre religioner. Han indrager i serien både døden og græske-og nordiske guder. Hans fortælling af Lucifer/djævelen som karakter var meget interessant, og jeg var bare generelt vild med hvordan at Kenneth fik alle de grove pinsler og lidelser til at virke groteske og sjove. Jeg har endnu ikke læst noget af Kenneth Bøgh Andersen, men jeg har hørt så meget godt om ham - og efter det arrangement kan jeg slet ikke vente med at læse Den store djævlekrig-serien! Den lyder både interessant, spændende og ikke mindst sjov!

Siri Pettersen fik bagefter læst op ad sin første bog Odinsbarn af en kulturformidler.
Siri fortalte om hvordan at hun valgte at skrive Odinsbarn - at man springer lidt ind i fortællingen uden at blive præsenteret for universet som det første. Hun fortalte at hvis man var vandt til at læse fantasy, så ville man være vandt til denne form for skrivemetode. Hun havde valgt at fokusere på karaktererne i starten i stedet for universet.
Hun snakkede om  hvordan at man med fantasy-genren kan skrive og gøre som man vil - man kan skrive om emner og tematikker som normalt ville være risikable at skrive om. Man kan gøre som man vil i fantasy, man bliver ikke kritiseret, da fantasy ikke er realistisk.

Under hele arrangementet blev der livligt snakket, grinet og anbefalet bøger. Begge forfattere var meget søde, og Siri var lige så sød i virkeligheden som hun er på de sociale medier. Det var et rigtig godt arrangement, med en god stemning som blev forstærket med de fine omgivelser af biblioteket og de levende lys og mærke belysning som var blevet pyntet til anledningen.



onsdag den 26. oktober 2016

"Blodets bånd" af Sidsel Sander Mittet

 Org. titel:  Blodets bånd, Morika 3 – Forlag: Forlaget Facet – Udgivet: 2015 – Sidetal: 330 – Sprog: Dansk 


Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 4/5 stjerner

"Korau, Eshri og deres venner har slået Oryndro i Makan og reddet Aubr, men krigen er langt fra overstået. Selvom hilaer og morikanere nu kæmper side om side, er deres forenede styrker ikke nok.
Hvis de skal vinde krigen, må anderledes kræfter i spil. Alt har sin pris, men de er nødt til at gå videre på trods af store personlige omkostninger.
Samtidig kaster historien sin skygge ind over flokken, og snart må de sande, at det er nødvendigt at konfrontere fortiden for at vinde fremtiden."

Blodets bånd er tredje og sidste bog i Morika-trilogien af Sidsel Sander Mittet.

Du kan læse mine anmeldelser af "Rent blod" her og "Vildhunden & panteren" her


Fortællingen om Morika fortsætter hvor vi forlod dem i "Vildhunden & panteren". Eshri, Korau og vennerne vandt slaget mod Oryndro i byen Makan, og søger nu tilhold i Nriha-skoven, som bliver modstandsbevægelsens lejrs. Et halvt år går, og en dag møder Eshri og Aubr nogle flygtninge som fortæller at Oryndros ledere, adlen, er samlet et sted. Der sker store begivenheder og slag, og de unge venner bliver udfordrede på deres rejse mod kampen mod Oryndro. 

”Mit hoved var fyldt med de udflydende synsindtryk fra kampen. Før havde de forekommet mig smukke, nu gav de mig kvalme. Det var ikke en idyllisk blomstereng, jeg havde kigget på, men et blodigt slag.”

Ikke nok med at Sidsel Sander Mittet har skrevet en spændende fantastyforælling med et magisk og kreativt univers, så tager hun også aktuelle problematikker op så som racisme, undertrykkelse homofobi og krigstraumer. Hun beskriver hvordan at vennerne er blevet et år ældre, men også hvordan de mentalt er blevet meget ældre, og er blevet udsat for fysiske såvel som mentale mén. Mittet formår at skabe en fin balance mellem problematikkerne og fortællingen om venskab og kærlighed. Hun viser hvordan at sammenhold og accept giver mange uventede og gode muligheder. 
Historien er også barsk og dramatisk, hvilket styrker historien og ikke gør den for sød og uskyldig. Som hun skriver et sted i bogen: Krig er ikke ædelt, men død og meningsløshed.  På grund af den til tider barske stemning, følte jeg også endnu mere med karaktererne under læsningen, og delte både deres sorg og glæder. 

Der var et par enkelte steder, hvor at jeg følte at fortællingen gik lidt hurtigt, og at der var visse elementer der var lidt for belejlige for karaktererne i den givne situation, men det er også det eneste jeg kan sætte en finger på. 

”I takt med at vi havde udkæmpet flere og flere kampe, havde vi fundet en ny samhørighed. Der var stadig et os og et dem i lejren, men os var krigerne og dem var alle andre.”

Jeg var meget spændt på at det læse sidste bind i Morika-trilogien, og jeg må sige, at bogen levede op til mine forventninger! Jeg kom til at holde endnu mere af karakterne, og det var svært at sige farvel til dem, da sidste side var vendt. Mittet har formået at skrive en god afslutning hvor at historien blev bundet fint sammen og at der ikke var nogle detaljer som stod ubesvarede tilbage. Jeg er ikke færdig med vennerne endnu, og jeg går og håber på, at der en dag kommer flere fortællinger om Eshri, Oryn, Korau og vennerne.

søndag den 16. oktober 2016

Forfatterarrangement med Julie Kagawa


Mandag d. 26. september drog jeg mod Frederiksberg Centret for at deltage i et forfatterarrangement med den amerikanske forfatter Julie Kagawa, som HarperCollins Nordic og Bog & Idé havde arrangeret.
Jeg var meget spændt på at se og høre Julie Kagawa, da jeg har set meget til hendes (mange) serier på de sociale medier, men endnu ikke selv har haft mulighed for at læse nogle af hendes bøger endnu.
På vej derind vidste jeg ikke hvad jeg skulle forvente af arrangementet og Kagawa, men det viste sig at være et stille og roligt arrangement.

Vi var en lille håndfuld læsere og resten var ellers bloggere som deltog i arrangementet. Vi skulle mødes i Frederiksberg Centrets Bog&Idé, hvor at vi blev modtaget personligt af HarperCollins og Julie Kagawa selv, som gav os alle hånden - jeg blev noget starstruck. Derfra gik vi i samlet flok op i nogle mødelokaler, hvor at selve arrangementet skulle foregå.
Da vi kom ind i lokalet var der stillet vand og stole frem til os - og på stolene lå der nogle meget flotte goodiebags med Talon logoet på forsiden. Det var først under selve interviewet at jeg fik kigget i min goodiebag, og til min store overraskelse så jeg, at den nyeste bog "Oprørerne" af Julie Kagawa som lige var blevet udgivet på dansk samme dag, lå i posen. Derudover lå der også i posen malebogen "Fantastiske væsener og hvor man finder dem" og nogle tusher og farveblyanter dertil. Jeg vidste hjemmefra da jeg købte en billet/plads, at der ville være en goodiebag med i betalingen, men jeg havde ikke regnet med at den nyeste bog i Sagaen om Talon ville være med i!. Jeg fik af vide af HarperCollins at nettene var lavet specielt til selve arrangementet, hvilket jeg synes var sådan en fin idé.

Vi fik alle sat os til rette, og interviewet gik igang. Det var meget nede på jorden, og der var en rigtig hyggelig stemning. Julie Kagawa er sådan en venlig og sjov person, og det smittede af på os alle, hvilket også gjorde aftenen rigtig god. Under interviewet talte hun blandt andet om selve handlingen i Sagaen om Talon og om handlingen i den første bog Dragerne. Hun snakkede også om hvordan at hun holder sig til at skrive fantasy med overnaturlige væsener og ikke umiddelbart kunne finde på at skrive andre genrer foreløbigt. Hun fortalte også om sine yndlings forfattere og hvordan at hun som ung, blev inspireret til at skrive som dem - Hun ville have sine læsere til at græde, ligesom hun selv havde gjort, sagt med et glimt i øjet. Der blev stillet en masse spørgsmål, også fra publikum, og der blev grinet en masse undervejs.
Da samtalen var slut, havde vi mulighed for at få vores bøger signeret, og her fik jeg både signeret Dragerne som jeg selv havde medbragt, men også Oprører som vi jo netop havde fået. Julie tog sig god tid til alle og der var rig mulighed for at snakke med hende, få taget billeder med hende, og hun var bare så sød mod alle.

Jeg har efterhånden været til lidt forskellige slags forfatterarrangementer, og dette var bestemt et af de bedste jeg har været til. Det var så nede på jorden, hyggeligt og "intimt". HarperCollins havde gjort det rigtig godt - Props til jer! Jeg var også meget overrasket over at HarperCollins overhovedet havde fået Kagawa til Danmark, da det desværre er meget sjældent at de store amerikanske YA forfattere kommer til Danmark. Jeg ser meget frem til at Kagawa kommer til Danmark igen - måske når Iron Fey bliver oversat?

lørdag den 8. oktober 2016

Oktober TBR


September var en meget travl måned for mig, da jeg startede på universitetet i starten af september. Min læsemåned i september var derfor meget stille. Jeg begyndte bøger og lagde dem til side igen, da der hverken var tid eller overskud til dem. 

Nu er der dog ved at komme lidt rutine ind i min studiestart og hverdag, og jeg har derfor fundet nogle bøger frem som jeg rigtig godt kunne tænke mig at læse - og som inspirerer mig til at læse igen. Jeg er ikke gået efter noget bestemt tema for oktober måned, men bøgerne bærer alligevel præg af efteråret, og jeg er helt sikker på at de er perfekte her til de kolde og mørke efterårsdage. Jeg går ofte efter historiske romaner og fantasy i efteråret, da de på en eller anden måde bare passer så fint til sæsonen. 

"Ravnenes Hvisken" af Malene Sølvsten og "Outlander" af Diana Gabaldon er to af bøgerne som jeg allerede er startet på, men som jeg måtte lægge fra mig. De er begge to bøger som jeg har hørt så meget godt om, at jeg ikke kan vente med at fortsætte dem. 

"Råta" er anden bog i Siri Pettersens fantastiske Ravneringene-trilogi. Jeg var helt vild med "Odinsbarn", og jeg kan derfor ikke vente med at læse hvad der er sket med Hirka. Jeg har her den norske udgave, da jeg ikke kunne vente på den danske udgave - men jeg kan se, at den danske oversættelse bliver udgivet meget snart. 

"A Court of Mist and Fury" er anden bog i Sarah J. Maas' nyeste trilogi, og jeg var meget begejstret for den første bog "A Court of Thorns and Roses" - det er en genfortælling af skønheden og udyret blandet sammen med feer. 

Jeg er meget spændt på at dykke ned i alle syv bøger, selvom at jeg godt ved at jeg ikke kan nå at læse dem alle sammen!

Hvilke bøger har i planer om at læse her i oktober måned? Skal i læse nogle uhyggelige Halloween inspirerede bøger eller en hyggelig, varm bog?

mandag den 29. august 2016

"Vildhunden & panteren" af Sidsel Sander Mittet

 Org. titel:  Vildhunden & panteren, Morika 2 – Forlag: Forlaget Facet – Udgivet: 2015 – Sidetal: 335 – Sprog: Dansk 

Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 4/5 stjerner

”Korau, Eshri og deres venner er ankommet til Modstandslejren. Men selvom det er rart endelig at kunne føle sig tryg, er alt ikke, som de havde drømt om. Zaak har forladt dem, Oryndros styrke vokser og Aubr er stadig ikke reddet. Snart må Eshri og Korau træffe et valg. Skal de stiltiende acceptere tingenes tilstand eller sætte sig op mod dem, der tidligere var deres venner? Skal de blive i sikkerhed eller kæmpe for det, de tror på?”

Vildhunden & Panteren er anden bog i Morika-trilogien af Sidsel Sander Mittet.

Efter at have læst Rent blod var jeg meget spændt på at læse om Vildhunden & panteren ville blive lige så god som etteren. 
Og sikke en fortsættelse det var! Vildhunden & panteren skuffede bestemt ikke. Bogen led ikke af at være en toer og var mindst lige så spændende som etteren, og i min optik endnu bedre. 

Handlingen fortsætter dér hvor at Rent blod sluttede. Da vennerne kommer til modstandslejeren som er ledet af Eshris storebror Raesh, tror de at de er i sikkerhed fra Oryndro og forbereder derfor deres kamp mod Oryndro. De finder dog hurtigt ud af, at Raesh er en hård leder som har hilaer som slaver i lejren. Eshri beder sin bror om at få frifundet hilaerne og redde Aubr, men det vil Raesh ikke høre om. Da Raesh indsætter en retssag mod Oryn og Zaak, indser vennerne at de ikke længere er sikre i lejren, og de er nødt til at vælge side. Hvem kan de virkelig stole på, hvem er deres venner. De vil samtidig stadig gerne kæmpe mod Oryndro og finde Aubr, og det hele bliver blandet sammen og det får store konsekvenser for dem.

”Der var meget, jeg ikke kunne tale med ham om. Han fattede ikke det med hilaerne, og jeg ville aldrig kunne fortælle ham, at jeg skyldte en hila mit liv, ligesom han heller aldrig ville kunne forstå min angst, dengang jeg var fange. Til tider tvivlede jeg på, om han overhovedet havde opfattet, hvorfor vi kæmpede mod Oryndro. Det var kampen alene, han var interesseret i.”
  
Jeg kom til at holde mere af karaktererne og jeg blev ikke i så høj grad irriteret på dem og deres valg. Især Eshri, Korau, Oryn og Zaak udviklede sig alle sammen meget igennem bogen, både på godt og ondt. Eshri og Korau blev mere menneskelige og troværdige som fortællere, hvilket jeg manglede lidt i den første bog. Vennerne var mere modne og kæmpede for en sag der var større end dem selv. Eshri var ikke i så høj grad den naive pige mere, og Korau tørstede ikke længere efter krig og kamp for sjov skyld.
Mittet beskriver godt konsekvenserne af krig, og bogen er på mange måder mere dyster end den forrige. De unge, såvel som de gamle, er mærket af deres egne handlinger og de ting som ”krigen” har ført med sig. De får traumer, paranoia og frygt. Hovedpersonernes venskab bliver virkelig sat på prøve under disse forhold, hvilket Mittet fint får beskrevet med både gode og dårlige konsekvenser. 
Noget af det jeg synes var meget positivt og realistisk ved bogen var, at de forskellige personer måtte træffe forskellige valg som havde konsekvenser for dem, og der var ikke nogen der kun var gode eller onde. De er mere komplicerede end det, og det kunne jeg godt lide.

Udover vennegruppen bliver vi også introduceret til flere hilaer (nogle har man allerede set i 1’eren) som nu er de blevet mere personlige. Det var spændende at se de andre folkefærd og hvordan deres kultur, historie og ageren var - også mod de andre kulturer. Ikke kun hilaerne bliver beskrevet mere, Mittet udvider også universet mere undervejs i fortællingen. Både lande og fælles konflikter bliver fortalt, og de nye informationer om universet, holder læserens nysgerrighed.

Vildhunden & panteren var meget spændende og i min optik endnu bedre end etteren. Bogen er fuld af aktion, kærlighed, venskab, angst, krig og splid. Selvom at bogen er fyldt med aktion har Mittet også fokus på dramatikken, kærligheden og forholdet mellem vennerne, som virkelig bliver sat på prøve.
Endnu engang har Mittet skrevet en fantasifuld fantasyfortælling som drager én ind i hendes univers, og jeg kan ikke vente med at læse den sidste bog i Morika-trilogien. 

lørdag den 27. august 2016

Louisiana Literature 2016



Jeg drog igen i år mod Humlebæk for at deltage i museet Louisianas litteratur festival. Jeg har været afsted to gange før, for nogle år tilbage. De to forrige gange var succeser, og jeg var derfor spændt på om denne gang ville leve op til mine forventninger. Festivallen foregik fra torsdag til søndag i sidste uge (uge 33). 

Jeg havde på forhånd købt forfatternes bøger, og deltog på festivallens første dag, torsdag. Jeg havde kun et punkt på mit program og det var at se en oplæsning med 3 forfattere. Oplæsningen var med forfatterne Nell Zink, Chigozie Obioma og Hanya Yanagihara.  Jeg havde hjemmefra glædet mig meget til at se og høre Obioma og Yanagihara, da jeg vidste at deres bøger "The Fishermen" og "A Little Life" havde været nomineret til fine bogpriser. Nell Zink havde jeg aldrig hørt om før arrangementet, men hun overraskede mig positivt med hendes humor. Til oplæsningen fortalte forfatterne ikke så meget om deres bøger, det var mere en mulighed for at høre et afsnit fra deres bøger, og se dem. Bagefter fik jeg mine bøger signeret af Obioma og Yanagihara som begge var meget søde og venlige, og jeg var noget starstruck. 

Om fredagen havde jeg planlagt flere ting, men disse planer blev ændret i sidste øjeblik da Ali Smith desværre aflyste, og jeg kom derfor (igen) ikke til at høre hende. Ali Smith var hovednavnet på mit program. 
Jeg så den norske forfatter Karl Ove Knausgård, som jeg længe har været nysgerrig på at høre. Jeg har endnu ikke læst hans bøger, men jeg ved at han er meget populær. Og det var han skam også! Der var mange mennesker der ligesom mig, gerne ville høre Knausgård, og jeg fik derfor en siddeplads uden for synsvidde. Det gjorde dog ikke noget da vejret var rigtig godt, og jeg sad og nød den smukke udsigt over Hven, mens at jeg hørte Knausgård fortælle om sin nyeste bog "Om foråret".  Efter Knausgårds interview fik jeg min bog signeret, og det var tydeligt at se, at han var meget populær med den lange kø som dannede sig bag mig.
Lige efter Knausgård skulle Nell Zink interviewes på samme scene. Eftersom at jeg havde hørt hende aftenen forinden, besluttede jeg mig for at jeg ville høre hende tale om sin bog ”Mislaid”. Det var en meget spontan beslutning, men det er også dét jeg så godt kan lide ved festivallen. Der foregår hele tiden noget rundt omkring som man kan se, og man får derfor også stiftet bekendskab til nye forfattere som man måske aldrig har hørt om før. Dette var tilfældet for mig med Nell Zink. Hun var meget sjov, lidt grov og sagde tingene som hun mente at de var. Hun kom ind på de homoseksuelle (som også bogen handler om: En homoseksuel mand og kvinde bliver gift og får børn) og de sorte i syden i USA. Det var meget morsomt at høre hende tale om hendes bog, men det var også meget tankevækkende, da hun også kom ind på emner som racisme, regeringen og kritiserede hvordan at nogle ting fungerer i USA i dag. 
Planen var derefter at jeg skulle have hørt Hanya Yanagiharas interview men mine planer blev lavet om. Jeg så derfor Yanagihara i mandags i Politikens Boghal, som dog intet havde med festivallen af gøre. Her fortalte hun om hvordan det var at skrive om en gruppe drengevenner, og hvordan mandlige venskaber er på en bestemt nåde, og at de ikke kan udtrykke sig på samme måde som kvinder kan. Det var spændende at høre hende tale om bogen "Et lille liv" og jeg kan ikke vente med at læse den!

Det var alt i alt et par rigtig gode dage og jeg er glad for at jeg tog af sted. Selvom at jeg har været afsted to gange før, overrasker det mig lige meget hver gang hvor hyggeligt arrangementet er. Man nyder stille og roligt de spændende interviews, udsigten og den fantastiske beliggenhed. Jeg er vild med at jeg hver gang jeg har været afsted, får jeg stiftet bekendtskab med nye forfattere. 

tirsdag den 9. august 2016

"Rent blod" af Sidsel Sander Mittet

Org. titel: Rent blod, Morika 1 – Forlag: Forlaget Facet – Udgivet: 2015 – Sidetal: 322 – Sprog: Dansk –


Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 4/5 stjerner

”På skoleøen Raudra undervises krigerlærlingen Korau og visdomslærlingen Eshri i Morikas idealer for fred og tolerance. Deres fremtid ligger fast. Men i det skjulte arbejder stærke kræfter på at vende tilbage til tidligere tiders adelsvælde.
Snart befinder Eshri, Korau og deres venner sig midt i en kamp for et samfund, de altid har taget for givet. 
Spørgsmålet er imidlertid om samfundet overhovedet er værd at kæmpe for?
 Eshri og Korau opdager snart, at intet er, som de troede…”

Rent blod er den første bog i trilogien Morika som er skrevet af Sidsel Sander Mittet. Bogen foregår i landet Morika som er bygget op på fred og tolerance. Universet som Sidsel Sander Mittet har skabt er opfindsomt og gennemtænkt. Der er forskellige folkefærd, politiske problemstillinger og så er der meget forhistorie som vi ikke kender til endnu.

Historien handler om vennegruppen Eshri, Moe, Korau, Aubr, Drur og Oryn, der som 12-årige bliver sendt ud til øen Raudra for at lære om Morikas historie om tolerance og fred. Historien starter da den eneste pige i gruppen, Eshri, på nu 15 år, vender tilbage til Raudra efter at have været til en begravelse på fastlandet. På fastlandet overhører hun nogle ting som forundrer og skræmmer hende. Da hun kommer tilbage til øen prøver hun at dele hvad hun har hørt til sine venner, men allerede dér er der begyndt at ske ting og sager på øen. 

”Alle unge i Morika blev bragt til Raudra, den sommer de fyldte tolv, og blev først lukket ud, når de som sekstenårige trådte ind i de voksnes rækker. De fire år, man tilbragte på Raudra, gik med at høre om Morikas traditioner for fred, tolerance og demokrati, mens man stod i lære i et af øens syv huse.”

Kapitlerne er delt mellem Eshri og Korau, som  på skift fortæller. De er to modsætninger og man ser derfor også situationerne fra to forskellige vinkler. Eshri er fra Visdommens hus og er meget uskyldig og naiv, hvor at Korau er fra Kampens hus og er derfor meget grov og voldelig. Eshri tror på ord, bøger og fred, hvorimod at Korau er meget praktisk anlagt og tror på at aktion og vold løser alting.

Undervejs i læsningen bed jeg mærke i vennegruppens konstante skænderier. De kommer ud i situationer som udfordrer og splitter dem, men jeg følte at skænderierne kom til at fylde lidt for meget i fortællingen. 
Karaktererne Eshri og Korau følte jeg var meget karikerende. Eshri er den eneste pige i gruppen og var beskrevet som uskyldig og naiv. De er alle sammen naive, hvilke der også er en grund til, men Eshris mange gispende udbrud var lidt for stereotypiske og unødvendige. Selvom at jeg følte at karakterne haltede lidt, ser jeg dog stadig et potentiale i dem og jeg er nysgerrig på at se, hvordan at de udvikler sig i de næste to bøger. 

Bogen omhandler blandt andet fremmedhad, racisme, homofobi, flygtninge, et korrupt magtstyre, mod og venskab. Historien rummer mange vigtige emner, og jeg synes især at striden mellem racer og klasser er godt beskrevet og vigtigt for historien. 

”De to derhenne har selv været fanget, er blevet behandlet som dyr på grund af deres hudfarve og deres overbevisning, og alligevel kalder de mig en grønhud. Bliver I aldrig klogere?”

Selvom at der var nogle elementer af sproget og karaktererne som haltede lidt, blev interessen alligevel vakt igen undervejs. Det er en aktionfyldt fantasyfortælling fyldt med venskab og politiske problemstillinger. Jeg ser meget frem til at læse mere om hvad der skal ske med karaktererne, og se hvordan at de udvikler i den næste bog i trilogien "Vildhunden & panteren". 

tirsdag den 2. august 2016

"Odinsbarn" af Siri Pettersen

Org. titel: Odinsbarn – Forlag: Høst & Søn – Udgivet: 2016 – Sidetal: 576 – Sprog: Dansk – Org. sprog: Norsk – 5/5 stjerner

"Forestil dig at mangle noget alle andre har. Noget som beviser, at du hører til i denne verden, noget så vigtigt, at uden det, er du ingenting: En pest, en myte - et menneske. 

Som 15-årig opdager Hirka, at hun er et odinsbarn - en haleløs råddenskab fra en anden verden. Foragtet. Frygtet. Og jaget. Hun aner ikke længere hvem hun er, og er tilmed på flugt fra sit liv. Men dette er kun begyndelsen, og Hirka er ikke den eneste råddenskab, der er kommet fra en anden verden, men måske den eneste, der ikke er kommet for at dræbe."

Odinsbarn er i den seneste tid dukket op på de sociale medier, og efter at den er blevet oversat til dansk, er den blevet meget synlig. Jeg besluttede mig derfor for, at tiden var inde til at se hvad den gik ud på. Da den blev lanceret i Danmark fandt jeg ud af, at Siri Pettersen har fået stor succes i Norge med sin Ravneringene-trilogi, og at de nu er begyndt at blive oversat til andre lande i norden og Europa. Handlingen lød spændende og jeg har faktisk ikke rigtig læst noget med nordisk mytologi/islæt før, og jeg var derfor meget spændt på at se hvad denne nordiske fantasy kunne byde på. 

Bogen var alt hvad jeg kunne håbe på, og mere til! Historien var spændende og karaktererne kunne man relatere til. 
Hovedpersonen i bogen, Hirka, er en vild, rødhåret pige som ikke er som alle andre.  I Ymslanda har alle ætlinge haler, men ikke Hirka. Hirka er haleløs.  Hirka får af vide som 15-årig at hun ikke er som de andre, og at alt hvad hun troede på, var en løgn. Hun har ingen hale fordi at hun er et odinsbarn, et mennskr, råddenskaben selv. 
I Ymslanda holder Rådet, som styrer landet, hvert år Ritualet hvor at unge på 15 år skal til en prøvelse. Til dette ritual skal de unge have testet hvor stærk Evnen er i dem og hvor gode de er til at favne. I Ym kan alle nemlig favne.
At favne kan beskrives som en energi, som flyder i jorden. De kan trække denne energi til sig og blive stærkere, bedre. Mens alle andre glæder sig til denne festdag, som bestemmer hvad de skal lave resten af deres liv, frygter Hirka den, fordi at hun ikke kan favne. Da Hirka får fortalt hvad hun er, begynder hun for alvor at undersøge hvordan at hun skal undgå Ritualet. Hun er meget frustreret og synes at det er meget uretfærdigt at hun skal jagtes, når hun jo ikke har gjort noget forkert. 

"Ritualet. 
Et kort øjeblik havde hun troet på sin egen plan. Troet, hun kunne lære. Blive som de andre og gå ubemærket gennem Ritualet. Hu havde taget fejl. Far havde hele tiden vidst, at det aldrig ville ske. De måtte flygte, og der var intet, Hirka kunne gøre. De måtte flygte. Leve et liv uden ro, rejse fra sted til sted."

Historien er på sin vis rå og mørk. Ingen af karaktererne er perfekte, der er noget råt og vildt ved dem alle sammen. Ikke nok med at karaktererne er rå og uperfekte, så er selve temaerne og emnerne i historien også rå. Der er både fremmedhad, racisme og et råddent magtstyre. 

Jeg var vild med mange af personerne i historien, og man kunne på sin vis, relatere til de fleste af dem. 
Der er den unge, vilde Hirka som i starten ikke virker bange for noget eller nogen. Hun er fræk men har alligevel også lært at skulle holde sig for sig selv. Hun lytter til sig selv og gør hvad der føles rigtigt. Selvom at hun er meget modig og selvstændig, er hun heller ikke bange for at spørge om hjælp. Hun er 15 år, og jeg synes at Siri er god til at gøre hende aldersvarende. Hun er ikke for moden, og heller ikke for umoden. Man kan som ældre læser stadig godt relatere til hende, uden at blive irriteret over hendes valg. Hirka får lidt en heltinderolle, men hun er også beskrevet meget realtisktisk. Det er ikke sådan at hun ligepludselig kan gøre ting som hun ikke kunne før, og hun er stadig sig selv.

Der er også den unge Rime som er tre år ældre end Hirka. Rime er en profeti og af An-Elderin slægten. Hans mormor er i Rådet og forventer at han tager over efter hende. Men Rime vil ikke være en del af Rådet. Han rejser væk i tre år, og vender tilbage som en anden. 
Ikke nok med at jeg er vild med de to karakterer, så er jeg også meget begejstret for deres forhold. De er to barndomsvenner som kommer fra to vidt forskellige sociale lag, og på trods af dette, er venner og konkurrenter. Jeg kan godt lide måden Siri Pettersen beskriver deres stærke venskab, og at forholdet ikke nødvendigvis bliver tvunget ud i et "voksent" kærlighedsforhold. Der er ikke noget der føles tvunget eller forkert.

Historien foregår i Ymslanda og er meget præget af det nordiske miljø. Navnene lyder nordiske og naturen er beskrevet med bjerge og en rå natur.  Det foregår i hvad jeg forestiller mig som vikingetiden. Der bliver både talt om ravne, Odin og andre mytologiske væsener. Det er dog vigtigt lige at pointere at det ikke er nordisk mytologi som sådan der bliver brugt i bogen. Ja, ravne og odinsbarn bliver nævnt, men det er nærmere mytologi med nordisk islæt som bruges i historien. 

Siri Pettersens skrivetil er meget malerisk, og man bliver virkelig suget ind i historien når hun for eksempel beskriver naturen i Ymslanda. 

"De næste dage slap sommeren grebet. Det blev køligere, og insekterne slog sig til ro. Elveroa flød over af søde, modne bær. Skibene fra Kleiv begyndte at lægge til, andre kom helt fra Klo længst sydpå i de elleve riger og var lastet til randen med tørret frugt, krydderier, glas og stentøj. Vogne kom med årets anden sortering af modnet te fra Andrakar og urter fra Brekka."

Fortællingen går ikke hurtig frem, men det gjorde personligt ikke noget. Der sker noget hele tiden. Det er et stort univers Siri har skabt, og derfor går der også noget tid med at bygge verdenen og historien op. Man kommer ind i verdenen og lærer lige så stille karaktererne og deres historier at kende. 
Kapitlerne er bygget op efter personer. I det ene kapitel er det én person man læser om, og i det næste kapitel kan det så være en anden person man følger. Det er ikke forvirrende, da kapitlerne hænger sammen og bærer historien videre. 
Bogen er meget veludført. Det må have krævet et enormt arbejde at skabe en hel verden med et kort og en detaljeret beskrevet natur. Hun har skabt et meget overbevisende magtsyre og religion, som har fortællinger som går tilbage i tiden. Al denne enorme historik og baggrunds arbejde styrker historien og gør den meget mere detaljeret og overbevisende. 

Historen er god og velskrevet, og jeg synes at Hirka som karakter er vigtig. Hun er modig men kan stadig godt blive bange og bede om hjælp. Hun er en helt almindelig pige. Jeg synes at hun er en rigtig sej karakter, og jeg tror at mange læsere i en eller anden grad, ville kunne identificere med hende, og det synes jeg er vigtigt. 

Jeg er meget begejstret for Odinsbarn og jeg kan ikke vente med at fortsætte trilogien. 
Bogen tog fat om emner som stadig er meget relevante. Den handlede om magt, kærlighed og om det at være anderledes og ikke passe ind. 
Det er en af de bedste bøger jeg har læst i år, og jeg vil bestemt anbefale den til alle.
Med den slutning som bogen har, kan jeg slet ikke vente med at fortsætte historien om Hirka og Rime og hele Ymslanda. 

(2. bog i trilogien udkommer til efteråret.) 

fredag den 22. juli 2016

Den rejsende bog – Den lille prins - #PrinsensRejse


Jeg var så heldig at deltage i Rikkes (Flyv med mig) ”flyvende bogklub” i juni måned. Rikke sendte tilbage i april måned bogen Den lille prins af Antoine de Saint-Exupéry afsted til de, som var interesserede i at læse den.
#Prinsensrejse går ud på, at bogen ”Den lille prins” bliver sendt rundt til dem der har lyst til at læse bogen, og som samtidig har en blog eller Instagram profil hvor at de kan dele billeder og tanker om læsningen. 
Læserne får fri mulighed for at læse, tegne og skrive i bogen og det er dét der gør læseoplevelsen rigtig sjov. Man har den i ca. 3 uger, og så skal den videre til den næste læser. 




Den lille prins var en rigtig fin fortællingen, men hvad der virkelig var specielt for mig var bestemt at jeg kunne mærke de tidligere læseres ”ånd” og glæde til bogen. Jeg kunne se hvad de bed mærke i undervejs, samtidig med at jeg selv kunne tilføje noget til de andres noter og på den måde fortsætte ”samtalen”. Det var som at have en lille flyvende bogklub, hvor at man ”kunne tale sammen” og se andres synes på bogen.
Jeg synes at det er en rigtig god idé Rikke er kommet med, og jeg synes det var så befriende bare at kunne skrive og tegne i en bog. Jeg kunne bestemt godt finde på at være med i et lignende projekt igen, eller måske oven i købet starte mit eget.

Hvis I har lyst til at være med, kan I skrive til Rikke på hendes blog eller hendes Instagram profil @enchantedbibliophile – projektet er i gang til april 2017.

Tak til Rikke for at lade mig deltage og lade mig læse og skrive i din fine bog. Jeg er sikker på at den bliver fyldt med endnu mere kærlighed inden at du får den hjem næste år!

onsdag den 22. juni 2016

”Nimona” af Noelle Stevenson

Org. titel: Nimona – Forlag: Harper Collins – Udgivet: 2015 – Sidetal:272 - Sprog: Engelsk

”Nimona der er en ung formskifter med en kærlighed for ondskab, opsøger en dag skurken Lord Ballister Blackheart for at blive hans hjælper. Sammen danner de et skurkepar med Nimona som ”sidekick” der med sine impulsive men onde ideer, hjælper Ballister Blackheart med hans planer om hævn. De har sammen en mission: At bevise kongeriget at ridderen Sir Ambrosius Goldenlion og ”Instituttet for retshåndhævelse og helte” ikke er så retfærdige som folket tror de er. Uskyldige skurkemissioner eskalerer til en ond kamp hvor at Lord Blackheart indser, at Nimonas kræfter er lige så skumle og mystiske som hendes fortid. Hendes uforudsigelige vilde side er måske mere farlig end han er villig til at indrømme.”

Hvis man er til drager, riddere, smarte replikker, nemesis og skæve personligheder er Nimona bestemt værd at læse.

Nimona er en livlig, rebelsk og stædig pige der er fuld af krudt og springer ud i tingene uden at tænke over konsekvenserne. Hun påtager sig selv rollen som superskurken Ballister Blackhearts sidekick, på trods af Ballisters indvendinger.
Nimona starter som sidekick at blande sig i Blackhearts planer om at angribe kongen men fordrejer planen i sådan en grad, at den ikke passer ind i Ballisters eller verdenens orden. Tingene bliver nemlig gjort på en bestemt måde imellem helte og skurke i landet.
Det viser sig, at Blackheart ikke er så ond en skurk som man ellers skulle tro. Blackheart vil hævne sig på Institutionen på grund af en gammel rivalisering, og han vil derfor stoppe Institutionen som er magthaverne i landet. Det viser sig nemlig at Institutionen ikke er så gode som folket tror, og det vil Blackheart stoppe, ved hjælp fra Nimona.

Historien er en sjov fortolkning af det klassiske eventyr som vi kender det. Det foregår i hvad der ligner middelalderen med riddere og drager, men der inddrages også moderne teknologi i historien. Teknologien er en naturlig del af historien – der er ingen der stiller spørgsmål til hvorfor at Goldenlion og Blackheart render rundt med sværd samtidig med at Blackheart også har et kæmpe teknologisk våben der kan skyde med ”plasma”. Der er både store tv-skærme, videosamtaler og nyhedskanaler men intet af det virker ude af kontekst eller mærkeligt i historien, faktisk styrker det fortællingen.

Tegningerne i bogen er fine, og selvom at karakterne egentlig er tegnet meget enkle, tager det ikke noget fra historien, da man bliver revet med af handlingen og Nimonas charme. Faktisk endte jeg med at holde meget af karaktererne i historien som ikke var ensidige og som overraskede på godt og ondt.  

Jeg er vild med tegneserien og alle dens karakterer. Historien er både humoristisk og til tider seriøs, samtidig med at den er pakket med aktion. Det er en historie som overraskede mig flere gange, og som jegvil kunne læse mere end én gang. Den er fyldt med aktion men hvad jeg synes var endnu bedre var dynamikken mellem karaktererne og deres indbyrdes forhold. Jeg blev bestemt ikke skuffet da jeg læste Nimona, og jeg vil bestemt læse den igen og nyde de farverige karakterer på ny. 

Litterære opdagelser: Dussmann das Kulturkaufhaus

Adresse: Friedrichstraße 90, Berlin, Tyskland.
Åbningstider: Man-fre: 9-24. Lør: 9-23:30. 

Dussmann das Kulturkaufhaus er en stor forretning som både sælger musik, film, papirartikler og vigtigst af alt – bøger!

Forretningen består af 4 etager, hvor af størstedelen er tyske bøger. Det skal dog ikke afholde dig fra at tage derind. Dussmann har nemlig en rigtig fin engelskafdeling, med meget forskellig engelsk litteratur. Jeg endter altid med at købe fir mange bøger derfra, på grund af de finde udgaver de sælger.
Dussmann har længe åbent, hvilket er en fordel, hvis man går meget rundt i Berlin og har nogle lange dage. Vi benyttede os af deres hyggelige kroge i den engelske afdeling et par gange, hvor vi kunne sidde og bladre igennem nogle af deres mange bøger. Derudover findes der en cafe og restaurant i underetagen, som vi dog ikke prøvede.

Det første man ser når man træder ind i den store forretning er overfloden af bøger, men også den flotte væg med eksotisk beplantning. Væggen giver et rigtig fint udtryk til butikken, som også afbalancerer noget af al den trafik som er i butikken.
Der var hele tiden mange mennesker men fordi at stedet er så stort, er det ikke noget man lægger synderlig meget mærke til. Det skal dog noteres at fordi at stedet er så stort, så kan det også godt virke lidt overvældende og uoverskueligt – jeg fik langtfra set det hele og man kan bruge mange timer derinde. 
På trods af at forretningen ikke er en lille personlig boghandel, synes jeg stadig, at Dussmann bestemt er storslået, fascinerende og et besøg værd.