Tilbageblik på september måned + book haul

Reklame: Dette indlæg indeholder anmeldereksemplarer. 

September måned har simpelthen fløjet afsted for mig. 

I september startede jeg på min nye universitets uddannelse og det meste af måneden gik derfor med en masse nye indtryk, mennesker og fag. Jeg læste for det meste derfor kun i universitets bøger, og ikke helt så meget fritidslæsning. Jeg er ved at komme ind i en rytme nu, og er derfor så småt begyndt at læse igen. 

Jeg har i september måned læst 2 bøger; Scarlet af Marissa Meyer og Jernkongen af Julie Kagawa (du kan læse en anmeldelse af Jernkongen, i indlægget nedenunder). Jeg begyndte derudover en 3. bog, som jeg fortsætter med ind i oktober. 

September var en måned fyldt med nye bogudgivelser, og en del af dem havde jeg ventet længe på. Der udkom blandt andet hele 2 bøger af den amerikanske forfatterinde Leigh Bardugo. Den ene er en Wonder Woman fortælling og den anden er en samling af eventyrlige fortællinger, med de fineste illustrationer. Derudover udkom The Hate U Give af Angie Thomas på dansk, som jeg har hørt er en rigtig vigtigt bog at læse, oghandler om race i USA. 

Udover de bøger som jeg selv købte i løbet af måneden, modtog jeg nogle anmeldereksemplarer fra flere danske forlag:

Valget fra Carlsen Puls

The Hate U Give fra Gyldendal Ung

Sjælevandrer 1 - Diali fra Forlaget Facet

Førstelivet og Jernridderen fra HarperCollins Nordic

"Jernkongen" af Julie Kagawa (Iron Fey sagaen #1)

Org. titel: The Iron King - Forlag: HarperCollins Nordic - Udgivet: 2017 - Sidetal: 368 - Sprog: Dansk - Org. Sprog: Engelsk

Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. 4/5 stjerner

"Meghan Chase har en skæbne, som hun aldrig havde forestillet sig. Lige siden hendes far forsvandt for øjnene af hende for 10 år siden, har hun følt, at hun var lidt forkert. Hun har ikke rigtig passet ind, hverken i skolen eller derhjemme. Da en mørk fremmed begynder at holde øje med hende - og hendes bedste ven pludselig bliver mærkelig overbeskyttende, ved hun at noget er galt. Men hun kunne aldrig have gættet sig til sandheden - at hun er datter af en mystisk elverkonge, og at hun er en brik i et større magtspil. Nu har hun et valg; hvor langt vil hun gå for at redde dem hun elsker, og for at stoppe en ondskab, som intet magisk væsen nogensinde har vundet imod."

Første gang jeg hørte om "Jernkongen", var da jeg sidste år mødte Julie Kagawa til et forfatterarrangement hos HarperCollins Nordic omkring hendes serie "Sagaen om Talon". Allerede dengang var jeg meget spændt på at læse serien, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet. 

Da Meghans far forsvinder på hendes 6-årige fødselsdag, fra det ene øjeblik til det andet, er hun sikker på, at der er tale om noget uforklarligt. 10 år senere, dagen før hendes 16-årige fødselsdag, sker der mærkelige ting omkring hende. Meghan begynder at se ting i træer og garderobeskabe, og da hun skal hjælpe Scott Waldron, skolens populære fyr, med lektiehjælp, sker der nogle meget uventede ting. Dagen bliver bare mere og mere mærkelig, og da Ethan, hendes lillebror, bliver skiftet ud med en skiftning på hendes fødselsdag, er den verden som hun kender, forandret forevigt. 

Robbie, hendes bedste ven, er heller ikke helt hvem hun tror han er, da hun finder ud af at han er en meget kendt alf fra Shakespeares "En skærsommernatsdrøm". Meghan og Robbie begiver sig sammen ud for at finde Ethan, og for at kunne dette, skal de til "alfeland" også kaldet Aldrigaldrig. 

"Det eneste, du fortæller mig, er, at jeg ikke vil forråde mine venner eller min familie. Hvis det er en svaghed, er det en, jeg gerne vil have."

Jeg kunne godt lide Meghan som hovedperson. Nogle af hendes reaktioner og valg kunne godt være lidt irriterende undervejs, men jeg synes egentlig at det passede meget godt i forhold til alt det hun er igennem. Hun vil gøre alt for at finde sin lillebror, om det så er igennem uhyggelige grotter og forbi monstre. Meghan er som karakter en helt almindelig teenager, og jeg er glad for at Kagawa ikke gjorde hende alt for badass men stadig normal med en skepsis overfor de nye omgivelser. Hun tager ikke alt for gode varer og finder sig heller ikke i alt, på trods af at hun er det eneste menneske i den mærkelige verden. 

Hendes bedste ven Robbie, også kaldet Puck, var sådan en fryd at læse om! Han var sjov og rigtig kæk, og kom med mange sjove jokes igennem historien. Han løftede historien meget. 

På sin søgen efter sin lillebror møder Meghan også en ung vinterprins kaldes Ash. Jeg kan godt forstå at hvis mange er vilde med Ash - den mørke, "brooding" type. Jeg synes at Ash passede fint ind i historien, men jeg var ikke så overbevist omkring hele "vi har lige mødt hinanden, men du er min soulmate"-delen i historien. 

Sidst men ikke mindst, møder vi også en snu og udspekuleret talende kat kaldet Grimalkin, som jeg ikke kunne få nok af!

Jeg er vild med det universet som Kagawa har skabt. Aldrigaldrig er en helt anden verden end menneskenes. Aldrigaldrig er et mørkt, farligt og mystisk sted, opdelt i hoffer mellem alferne. Det er fyldt med uhyggelige væsener som gobliner, alfer, talende katte, lygtemænd, tangmonstre og sirener - der alle gerne vil lokke og fange Meghan. 

Kagawas skrivestil suger virkelig én ind i universet, med hendes indlevende beskrivelser af verdenerne. Det bliver ikke på noget tidspunkt forvirrende med hofferne.

Jernkongen er letlæst og man kommer hurtigt igennem den, da den er fyldt med aktion og drama. Den er aldrig kedelig, da den ene begivenhed overtager den anden. Der er masser af overraskelser og twist igennem historien. 

"Feyerne er magiske, lunefulde, ulogiske og uforklarlige. Videnskab kan ikke bevise alfernes eksistens, derfor eksisterer vi naturligvis ikke. Den slags ikke-tro er fatal for alfer." 

Det eneste jeg havde lidt problemer med i bogen, var omkring ordvalg. Under læsningen blev jeg lidt forvirret af hvordan ordene fey, alf og elver blev brugt om den samme beskrivelse. Det havde været fint hvis man havde valgt ét ord og holdt sig til dette igennem bogen. 

Jernkongen er en en fortryllende og mørk fortælling, sprængfyldt med aktion så den er svær at lægge fra sig.  Jeg kan slet ikke vente med at fortsætte serien!

Forfatterarrangement: David Lagercrantz og Saxo

Søndag den 10. september var jeg inviteret ind af Saxo, for at høre forfatteren David Lagercrantz tale om hans nyeste bog "Manden der søgte sin skygge".
Manden der søgte sin skygge er 5. bog i Millenium-serien, der oprindeligt var skrevet af Stieg Larsson. Dette er Lagercrantzs anden bog i serien og han har en tredje, og sidste bog, i vente i serien.

Da jeg mødte op hos Saxo, blev jeg mødt af et lokale fint pyntet med guirlander, læder-accessories og en masse bøger! Der var fint disket op med lidt bobler, flotte cupcakes og snacks.

Ikke lang tid efter at jeg ankom, kom David Lagercrantz ind, og gik ellers hurtigt og ivrigt igang med at fortælle som hans nyeste bog. Lagercrantz fortalte om hans forfatterskab, hvad han har lavet tidligere og hvad hans tanker er omkring sin skrivning, når han en dag er færdig med Millenium-serien.

Et spørgsmål, som jeg er sikker på han er blevet spurgt om mange gange, gik ud på, hvordan det var at overtage en andens forfatterskab.
Noget han fortalte længe om, var hvordan at denne bog blev til. Han havde en undren over, hvorfor at Lisbeth Salander dog havde en drage tatoveret på sin ryg? Her kom han med en fortælling om et kunstværk der inspirerede ham, og hvordan at Lisbeth i dette værk identificerede sig selv som dragen, der angribes af ridderen.

Lagercrantz var meget energisk og morsom under hele oplægget, og da han var færdig, var der mulighed for at stille spørgsmål.
Da der ikke var flere spørgsmål, var der mulighed for at tale med David Lagercrantz og få taget billeder med ham og få signeret bøger.

Arrangementet var hurtigt overstået, og alt i alt var det en rigtig hyggelig søndag eftermiddag. Mange tak til Saxo og Modtryk for det fine arrangement.

Har du læst nogle af bøgerne i Millenium-serien?

Louisiana Literature 2017

 

Igen i år var jeg til litteraturfestivallen Louisiana Literature på museet Louisiana, som bliver afholdt hvert år. Jeg er kommet på festivallen siden 2013, og kender derfor festivallen rigtig godt efterhånden. 

Festivallen foregik fra torsdag til søndag, og jeg var afsted lørdag og søndag. 
Meningen var at lørdag skulle være den korte dag og søndag skulle jeg være afsted hele dagen. Det ændrede sig dog da jeg mødte op lørdag for få en billet til at se Zadie Smith. Jeg havde længe villet se hende, men da jeg mødte op til den tid billetterne blev udleveret, var de allerede blevet givet væk tidligere på dagen. Jeg stillede mig i en chancekø dog uden held. 

I stedet skyndte jeg mig ned til parkscene, som er et stort telt som er stillet op udenfor, og fik en siddeplads. Jeg var nu i god tid til næste indslag, som var et interview med Siri Hustvedt og Paul Auster. 
Siri Hustvedt og Paul Auster var i samtale med Kim Skotte omkring deres nyeste bøger "A Woman Looking at Men Looking at Women" og "4 3 2 1". Begge forfattere er to som jeg har hørt rigtig meget godt om, men som jeg ikke selv har læst noget af endnu. Det stoppede mig dog ikke fra at høre dem, og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det! Siri Hustvedt var rigtig fascinerende at høre på og utrolig skarp. Hun snakkede om feminisme og kvinder der lever i skyggen af mænd, også inden for kunst. De snakkede også om hvordan at de to er et ægtepar, men at deres værker ikke er sammenlignelige bare på grund af det. Bagefter fik jeg min udgave af "What I Loved" signeret af Siri Hustvedt, og jeg kan ikke vente med at læse den. 

Om søndagen havde jeg to ting på programmet. Fordi at jeg ikke fik set Zadie Smith om lørdagen, var jeg meget fast besluttet på at se hende om dagen efter. Jeg kom i god tid sammen med min mor til Louisiana, og vi stod og ventede ude foran parkscenen inden at vi blev lukket ind. Denne gang fik vi pladser, og ovenikøbet på 4. række.

Zadie Smith var i samtale med den mexicanske forfatter Valeria Luiselli. Jeg havde ikke hørt om Valeria forinden, men jeg er rigtig glad for at jeg fik mulighed for at "opdage" hende. Hun snakkede om hendes essaysamling kaldet "Tell Me How It Ends: An Essay in Forty Questions", som hander om de spørgsmål hun stillede latinamerikanske børn inden de skulle deporteres fra USA efter krisen i 2014. Valeria arbejdede tidligere i sin karriere med at oversætte børnenes sager i USA og det var her at hun fik ideen til værket. 
Zadie og Valeria talte om det at høre til et sted, og kalde noget hjem, selvom at det ikke er der man er født og opvokset. Begefter fik jeg mine bøger signeret af forfatterne. 

En time efter Zadie og Valeria var på, skulle Colson Whitehead og Édouard Louis i samtale. Colson havde jeg glædet mig meget til at høre på, og jeg blev endnu engang glædelig overrasket da jeg hørte Édouard tale, som jeg ikke kendte på forhåndt. 
Colsons bog "Den Underjordiske jernbane" handler om slaverne i USA og Édouards bog "Historie de la violence" handler om hvordan at han blev voldtaget og forsøgt dræbt af manden han elskede. Temaet for samtalen var had og ondskab,  og hvordan at alle mennesker er voldelige. De talte om hvordan at mennesker kan blive tvunget ud i voldelige handlinger af voldelige mænd, og at had afføder had. Jeg kunne virkelig mærke hvordan at Édouard havde noget på hjertet og man kunne godt høre at det nogle meget voldsomme ting han var blevet udsat for. 

Efter samtalen fik jeg signeret min bog og så var turen på vej hjemad igen. 

Vejret var rigtig fint begge dage og der var en masse mennesker der nød det gode vejr ude på græsplænen. Jeg fik signeret alle min bøger og hørt alle de forfattere som jeg havde planlagt at høre. Det var endnu engang en vellykket festival og jeg nyder hver gang at blive inspireret til nye læseoplevelser. 

Var du afsted i år, eller overvejer du at deltage næste år?