Org. titel: Rent blod, Morika 1 – Forlag: Forlaget Facet –
Udgivet: 2015 – Sidetal: 322 – Sprog: Dansk –
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 4/5 stjerner
”På skoleøen
Raudra undervises krigerlærlingen Korau og visdomslærlingen Eshri i Morikas
idealer for fred og tolerance. Deres fremtid ligger fast. Men i det skjulte arbejder stærke kræfter på at vende tilbage til tidligere
tiders adelsvælde.
Snart befinder Eshri, Korau og deres venner sig midt i en kamp for et samfund, de altid har taget for givet. Spørgsmålet er imidlertid om samfundet overhovedet er værd at kæmpe for?
Snart befinder Eshri, Korau og deres venner sig midt i en kamp for et samfund, de altid har taget for givet. Spørgsmålet er imidlertid om samfundet overhovedet er værd at kæmpe for?
Eshri og
Korau opdager snart, at intet er, som de troede…”
Rent blod er den første bog i trilogien Morika som er skrevet af Sidsel Sander Mittet. Bogen foregår i landet Morika som er bygget op på fred og tolerance. Universet som Sidsel Sander Mittet har skabt er opfindsomt og gennemtænkt. Der er forskellige folkefærd, politiske problemstillinger og så er der meget forhistorie som vi ikke kender til endnu.
Historien
handler om vennegruppen Eshri, Moe, Korau, Aubr, Drur og Oryn, der som 12-årige bliver sendt ud til øen Raudra for at lære om Morikas historie om tolerance og fred. Historien starter da den eneste pige i gruppen, Eshri, på nu 15 år, vender tilbage til Raudra efter at have været til en begravelse på fastlandet. På fastlandet overhører hun nogle ting som forundrer og skræmmer hende. Da hun kommer tilbage til øen prøver hun at dele hvad hun har hørt til sine venner, men allerede dér er der begyndt at ske ting og sager på øen.
”Alle unge i Morika blev bragt til Raudra,
den sommer de fyldte tolv, og blev først lukket ud, når de som sekstenårige
trådte ind i de voksnes rækker. De fire år, man tilbragte på Raudra, gik med at
høre om Morikas traditioner for fred, tolerance og demokrati, mens man stod i
lære i et af øens syv huse.”
Kapitlerne er
delt mellem Eshri og Korau, som på skift
fortæller. De er to modsætninger og man ser derfor også situationerne fra to
forskellige vinkler. Eshri er fra Visdommens hus og er meget uskyldig og naiv,
hvor at Korau er fra Kampens hus og er derfor meget grov og voldelig. Eshri
tror på ord, bøger og fred, hvorimod at Korau er meget praktisk anlagt og tror
på at aktion og vold løser alting.
Undervejs i
læsningen bed jeg mærke i vennegruppens konstante skænderier. De kommer ud i situationer som udfordrer og splitter dem, men
jeg følte at skænderierne kom til at fylde lidt for meget i fortællingen.
Karaktererne Eshri og Korau følte jeg var meget karikerende. Eshri er den eneste pige i gruppen og var beskrevet som uskyldig og naiv. De er alle sammen naive, hvilke der også er en grund til, men Eshris mange gispende udbrud var lidt for stereotypiske og unødvendige. Selvom at jeg følte at karakterne haltede lidt, ser jeg dog stadig et potentiale i dem og jeg er nysgerrig på at se, hvordan at de udvikler sig i de næste to bøger.
Bogen omhandler blandt andet fremmedhad, racisme,
homofobi, flygtninge, et korrupt magtstyre, mod og venskab. Historien rummer mange vigtige emner, og jeg synes især at striden mellem racer og klasser er godt beskrevet og vigtigt for historien.
”De to derhenne har selv været fanget, er
blevet behandlet som dyr på grund af deres hudfarve og deres overbevisning, og
alligevel kalder de mig en grønhud. Bliver I aldrig klogere?”
Jeg er spændt på, hvad du synes om resten af serien! Knuselsker selv alle bøgerne jo :)
SvarSletJeg har nu læst de to første bøger, og jeg elsker dem! :-) Jeg er især vild med Zaak ;-)
Slet