"Evnen" af Siri Pettersen (Ravneringene #3)

Org. titel:  Evna – Forlag: Høst & Søn, Rosinante & Co. – Udgivet: 2017 – Sidetal: 468 – Sprog: Dansk – Org. Sprog: Norsk

Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. 5/5 stjerner

 "Forestil dig at være et ikon for et frygtet folk. Symbolet som samler dem omkring had og hævntørst. Som datter af en ligfødt hærfører i eksil er det din skæbne at markere begyndelsen på enden."

"Evnen" er tredje og sidste bog i Ravneringene-trilogien, skrevet af den norske forfatter Siri Pettersen. Du kan læse mine anmeldelser af "Odinsbarn" (#1) her, og "Råddenskab" (#2) her.

Vi forlod i "Råddenskab" Hirka efter at hun endnu engang gik igennem stencirklerne.

I "Evnen" er Hirka blevet transporteret til de blindes verden, Dreysil. Der er sne, koldt og det første hun møder er en skudt mand. Hirka er endnu engang kommet til en helt ny verden, som hun skal lære at navigere sig i. Denne gang er hun er hos de blinde, Umpiri. Det er et folk der er baseret på stolthed og som har nogle anderledes og lidt ulogiske traditioner, som Hirka ikke forstår. Hos de blinde har hun en velstående familie, med mange ambitioner. Det bliver hurtigt klart for Hirka hvad familien, og hendes far Graal, har af planer for hendes og Dreysil.

Umpiri tørster nemlig efter evnen som de har mistet, og Hirka skal lede dem til evnen.

Igennem hele historien kæmper Hirka for at passe ind, men samtidig indser hun at hun er anderledes. Hun passer ikke ind i nogle af de tre verdener - alle steder ser de hende som anderledes og forkert.

Selvom at hun ikke passer ind, er Hirka blevet til et symbol. Et symbol på trodsede naturlove, at blive født mod alle odds. Et ikon der samler de blinde i søgen på evnen. Samtidig bliver hun, for andre, et forbillede for frihed og fred.  

Hirka og Rime indser begge hvordan at deres handlinger og valg påvirker mange mennesker i mange verdener. Det bliver sværere og sværere for dem at retfærdiggøre deres valg, og stå ved dem. Som jeg har pointeret i de andre anmeldelser, er noget af det jeg synes er rigtig godt i denne her serie, at karaktererne er nuancerede. Der er ingen der kun er gode og kun onde. Hirka  er ikke perfekt og må træffe beslutninger som nogle gange kan anses for dårlige.  

Det er ikke uden konsekvenser når Hirka kæmper for retfærdighed. Hirka sætter alt på spil for at redde sit folk, Rime og alle hun har kært fra krig og ødelæggelse. Hun må træffe nogle svære valg, og det er ikke altid at hun vælger rigtigt. Der ligger et stort ansvar på både Hirka og Rimes skuldre. Jeg sad mange gang og blev helt nervøs på deres vegne. Jeg heppede med hende når det gik godt og følte med hende når det gik dårligt.

"Han så på hende, som om hun var dumpet ned fra himlen. Så lukkede han øjnene og lo. "Du kommer til at rive verden i stumper og stykker," sagde han."

En ting som jeg synes var rigtig spændende at læse om i Evnen, var selve byen Ginnungad i Dreysil. Byen er bygget ind i en gletsjer og opbygning er meget speciel og kreativ. Det var også spændende at læse om de nye kulturer og magtsystemet der var i Dreysil  Jeg var glad for at komme tilbage til ”de vante rammer”, på trods af at de blindes verden er ny. Jeg nød at læse Råddenskab (som foregår i menneskenes verden) men der var nu noget specielt over at følge Rime i Ymslanda og Hirka i Dreysil. 

"Det var vanvid, det var alt, hvad det var". 

Fortællingen omhandler krig og flygtninge, begær, ønsket om at forbedre en verden der er ved at bukke under, forståelse og tolerance. Den er meget rå og barsk, men har også sine sjove og kærlige øjeblikke.

Det har været en fornøjelse at følge Hirka på hendes vej til en plads i verden.  Jeg har sådan nydt at læse Ravneringene, og jeg har svært ved at forstå at det er slut. Jeg har kastet min kærlighed til universet og alle de spøjse, brutale og anderledes karakterer som Siri Pettersen har skabt. Siri Pettersen har formået at skrive en episk fantasy-fortælling, som virkelig griber én og ikke lader sig slippe før den sidste side er vendt.

  

Jeg kan slet ikke vente med at læse mere af Siri Pettersen i fremtiden.