Festivallen foregik fra torsdag til søndag, og jeg var afsted lørdag og søndag.
Meningen var at lørdag skulle være den korte dag og søndag skulle jeg være afsted hele dagen. Det ændrede sig dog da jeg mødte op lørdag for få en billet til at se Zadie Smith. Jeg havde længe villet se hende, men da jeg mødte op til den tid billetterne blev udleveret, var de allerede blevet givet væk tidligere på dagen. Jeg stillede mig i en chancekø dog uden held.
I stedet skyndte jeg mig ned til parkscene, som er et stort telt som er stillet op udenfor, og fik en siddeplads. Jeg var nu i god tid til næste indslag, som var et interview med Siri Hustvedt og Paul Auster.
Siri Hustvedt og Paul Auster var i samtale med Kim Skotte omkring deres nyeste bøger "A Woman Looking at Men Looking at Women" og "4 3 2 1". Begge forfattere er to som jeg har hørt rigtig meget godt om, men som jeg ikke selv har læst noget af endnu. Det stoppede mig dog ikke fra at høre dem, og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det! Siri Hustvedt var rigtig fascinerende at høre på og utrolig skarp. Hun snakkede om feminisme og kvinder der lever i skyggen af mænd, også inden for kunst. De snakkede også om hvordan at de to er et ægtepar, men at deres værker ikke er sammenlignelige bare på grund af det. Bagefter fik jeg min udgave af "What I Loved" signeret af Siri Hustvedt, og jeg kan ikke vente med at læse den.
Om søndagen havde jeg to ting på programmet. Fordi at jeg ikke fik set Zadie Smith om lørdagen, var jeg meget fast besluttet på at se hende om dagen efter. Jeg kom i god tid sammen med min mor til Louisiana, og vi stod og ventede ude foran parkscenen inden at vi blev lukket ind. Denne gang fik vi pladser, og ovenikøbet på 4. række.
Zadie Smith var i samtale med den mexicanske forfatter Valeria Luiselli. Jeg havde ikke hørt om Valeria forinden, men jeg er rigtig glad for at jeg fik mulighed for at "opdage" hende. Hun snakkede om hendes essaysamling kaldet "Tell Me How It Ends: An Essay in Forty Questions", som hander om de spørgsmål hun stillede latinamerikanske børn inden de skulle deporteres fra USA efter krisen i 2014. Valeria arbejdede tidligere i sin karriere med at oversætte børnenes sager i USA og det var her at hun fik ideen til værket.
Zadie og Valeria talte om det at høre til et sted, og kalde noget hjem, selvom at det ikke er der man er født og opvokset. Begefter fik jeg mine bøger signeret af forfatterne.
En time efter Zadie og Valeria var på, skulle Colson Whitehead og Édouard Louis i samtale. Colson havde jeg glædet mig meget til at høre på, og jeg blev endnu engang glædelig overrasket da jeg hørte Édouard tale, som jeg ikke kendte på forhåndt.
Colsons bog "Den Underjordiske jernbane" handler om slaverne i USA og Édouards bog "Historie de la violence" handler om hvordan at han blev voldtaget og forsøgt dræbt af manden han elskede. Temaet for samtalen var had og ondskab, og hvordan at alle mennesker er voldelige. De talte om hvordan at mennesker kan blive tvunget ud i voldelige handlinger af voldelige mænd, og at had afføder had. Jeg kunne virkelig mærke hvordan at Édouard havde noget på hjertet og man kunne godt høre at det nogle meget voldsomme ting han var blevet udsat for.
Efter samtalen fik jeg signeret min bog og så var turen på vej hjemad igen.
Vejret var rigtig fint begge dage og der var en masse mennesker der nød det gode vejr ude på græsplænen. Jeg fik signeret alle min bøger og hørt alle de forfattere som jeg havde planlagt at høre. Det var endnu engang en vellykket festival og jeg nyder hver gang at blive inspireret til nye læseoplevelser.
Var du afsted i år, eller overvejer du at deltage næste år?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar