lørdag den 30. september 2017

Tilbageblik på september måned + book haul

Reklame: Dette indlæg indeholder anmeldereksemplarer. 


September måned har simpelthen fløjet afsted for mig. 

I september startede jeg på min nye universitets uddannelse og det meste af måneden gik derfor med en masse nye indtryk, mennesker og fag. Jeg læste for det meste derfor kun i universitets bøger, og ikke helt så meget fritidslæsning. Jeg er ved at komme ind i en rytme nu, og er derfor så småt begyndt at læse igen. 

Jeg har i september måned læst 2 bøger; Scarlet af Marissa Meyer og Jernkongen af Julie Kagawa (du kan læse en anmeldelse af Jernkongen, i indlægget nedenunder). Jeg begyndte derudover en 3. bog, som jeg fortsætter med ind i oktober. 

September var en måned fyldt med nye bogudgivelser, og en del af dem havde jeg ventet længe på. Der udkom blandt andet hele 2 bøger af den amerikanske forfatterinde Leigh Bardugo. Den ene er en Wonder Woman fortælling og den anden er en samling af eventyrlige fortællinger, med de fineste illustrationer. Derudover udkom The Hate U Give af Angie Thomas på dansk, som jeg har hørt er en rigtig vigtigt bog at læse, oghandler om race i USA. 

Udover de bøger som jeg selv købte i løbet af måneden, modtog jeg nogle anmeldereksemplarer fra flere danske forlag:
Valget fra Carlsen Puls
The Hate U Give fra Gyldendal Ung
Sjælevandrer 1 - Diali fra Forlaget Facet
Førstelivet og Jernridderen fra HarperCollins Nordic


Ingen kommentarer:

Send en kommentar