torsdag den 4. januar 2018

"Jerndronningen" af Julie Kagawa (Iron Fey sagaen #3)

Org. titel: The Iron Queen - Forlag: HarperCollins Nordic - Udgivet: 2017 - Sideantal: 384 - Sprog: Dansk - Org. sprog: Engelsk
Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic - 4/5 stjerner

Du kan læse min anmeldelse af den første bog i serien her, og den anden bog i serien her

"Om under fireogtyve timer fylder jeg sytten år. Jeg har opholdt mig for lang tid i Aldrigaldrig. Når man er i alfernes verden, ældes man ikke, eller man ældes så langsomt, at det ikke er nævneværdigt. Så, men der er gået et år i den virkelige verden, er jeg nok kun nogle få dage ældre, end da jeg gik derind. 
I det virkelige liv har jeg ændret mig så meget, at jeg end ikke genkender mig selv."

I denne bog er Meghan og Ash blevet forvist til menneskenes verden. Meghan drager ud for at få sit minde om sin far tilbage, som hun ellers havde glemt alt om. Hun får byttet sin far tilbage af Leanansidhe, og får i den forbindelse tildelt et sted af Leanansidhe hvor at hun kan lære at træne og forsvare sig selv. Imens at den trioen træner kommer soldater fra de to feyhoffer og tilbyder trioen at blive benådet, hvis altså Meghan tager til Jernriget og dræber den falske jernkonge som sidder på tronen. 

"Aldrigaldrig dør hurtigere end nogensinde, og snart vil der ikke være flere sikre steder, vi kan tage hen."

Der sker karakterudvikling for alle i trioen men især Meghan udvikler sig. Hun er modig og stædig, og lærer i bogen mere om sig selv. Jeg kunne godt lide at Meghan ikke bare kunne kæmpe fra bog 1, men at hun selv indser i denne bog at hun er nødt til at kunne forsvare sig selv, og at hun ikke bare bliver en mesterkæmper fra day one. Det kræver tid og giver et lidt mere realistisk billede end hvad man nogle gange ser i fantasybøger. 

"Jeg var træt af, at andre døde, mens jeg blot så hjælpeløst til. Måske var det på tide, at jeg begyndte at udkæmpe mine egne slag." 

Der var heller ikke så mange forudsigelig ting i denne bog som de forrige, hvilket jeg synes er rigtig godt. Der var også flere overraskelses elementer som jeg ikke havde set komme. 
Jeg synes klart at denne bog er en forbedring  af de forrige, og at handlingen giver mere mening. Der er endnu mere spænding og aktion i denne her end de tidligere bøger, og det fungerer godt. 

"Ash og Puck gik ved siden af mig som beskyttende auraer, der glødede stærkt. Al frygt, jeg havde følt, forsvandt med det samme. Vi havde været gennem så meget vi tre. Hvad var der tilbage, som vi ikke kunne klare sammen?"

Jeg har suget seriens tre bøger til mig, og når den sidste side er blevet vendt, er jeg straks gået igang med den næste. Jerndronning var fyldt med overraskelser, venskab, kærlighed, aktion som gjorde det svært at slippe bogen. Jeg glæder mig meget til at læse den sidste bog i serien meget snart. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar