"Råddenskab" af Siri Pettersen (Ravneringene #2)

 Org. titel:  Råta – Forlag: Høst & Søn, Rosinante & Co. – Udgivet: 2016 – Sidetal: 466 – Sprog: Dansk – Org. Sprog: Norsk

Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. 5/5 stjerner

"Forestil dig at leve som jaget vildt i en fremmed verden. Uden identitet. Uden familie. Uden penge. At dine eneste allierede er en menneskejæger og en ligfødt - og at det samtidig er nu, du må sande, hvem du i virkeligheden er."

Da jeg sidste sommer færdiglæste Odinsbarn (Ravneringene 1) af Siri Pettersen kunne jeg slet ikke få armene ned (Du kan finde min anmeldelse af den her)!  Jeg elskede Hirka og Rime og hele universet som Siri havde skabt. Det betød også, at da jeg skulle starte Råddenskab, var mine forventinger til bogen meget høje - og jeg må sige at jeg ikke blev skuffet!

Råddenskab fortsætter dér hvor Odinsbarn slap. Hirka er kommet igennem ravneringene, og er endt i en anden verden. Hun er ikke længere i Ymslanda, men i Europa, i menneskenes verden. Evnen findes ikke på jorden og Hirka er alene. Hun var på flugt, og er det stadig. Hun møder en jæger og ligfødt og danner en usædvanlig gruppe med dem. Hirka er konstant på flugt samtidig med at hun er i færd med at finde ud af hvem hun selv er og hvorfor de ligfødte angriber Ymslanda. Hun savner Rime og sit hjem og indser at Ymslanda måske ikke var så slemt i forhold til Jorden som er døende.. 

"Hirka ville have givet meget for at have billeder fra Ymslanda. Hun mærkede sorgen klemme om hjertet. Og skyndte sig at få opvasken ordnet. Det gav ikke nogen mening at tænke på ting eller folk, hun aldrig kom til at se igen."

Det er en bog fuld af spænding og den var meget svær at lægge fra sig. Der var flere momenter hvor at jeg blevet meget overrasket over historiens drejning, hvilket jeg rigtig godt kunne lide! Man kan ikke altid stole på hvad der bliver sagt.

Fortællingen er fuld af hævn og grådighed, men i den grad også om hvor langt man vil gå for den man elsker. Kærligheden spiller stadig en stor rolle, men ikke på samme måde som i Odinsbarn. Det er i langt højere grad de mørkere motiver og temaer som dominerer, samt Hirkas retfærdighedssans og mod. Alting er ikke så sort og hvidt, og karaktererne er mere nuancerede - ingen er kun gode eller kun onde, det afhænger i højere grad af ens handlinger. Tingene er ikke nødvendigvis som de ser ud. 

"Hvorfor var hun kommet hertil? Her hørte hun ikke hjemme. Hun hadede det her sted. Hadede det. Lyset. Lugtene. Larmen. Al den støj. Og alligevel så dødt. Et sted uden Evnen. En kold verden fuld af forfærdeligt liv."

 Vi er ikke længere i det fantasifulde og magiske Ymslanda, men i Europa. Der er ikke magi, men støj og maskiner. Evnen er død i menneskenes verden, og verdenen er ved at dø. Siri inddrager budskaber som i den grad i dag er relevante. Hun kommenterer på hvordan at vi behandler vores natur og verden, men uden at pege fingre af nogen. 

Siri har endnu engang skabt en meget velskrevet og spændende fortælling, som bare er så svær at lægge fra sig! Råddenskab sluttede med en cliffhanger, ligesom Odinsbarn, som gør at jeg bare må læse Evnen med det samme. Jeg savnede ligesom Hirka Ymslanda, og jeg kan ikke vente med at se hvad sker skal ske med Hirka og Rime. Jeg er sikker på at afslutningen på serien ”Evnen” bliver en episk fortælling!

Evnen er ude nu i boghandlerne.