"Drengen i den stribede pyjamas" af John Boyne

Org. titel: The Boy in the Striped Pyjamas - Udgivet: 2018 - Sidetal: 384 - Sprog: Dansk - Org. sprog: Engelsk 

Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls - 4/5 stjerner

"Berlin, 1942: Da Bruno en dag kommer hjem fra skole, opdager han, at hans ting er ved at blive pakket ned. Hans far er blevet forfremmet, og familien må flytte til et nyt hus langt, langt væk, hvor der hverken er nogen at lege med eller noget at lave. 

Et højt hegn strækker sig så langt øjet rækker, og afskærmer ham inde fra de underlige mennesker i horisonten.

Men Bruno møder alligevel en anden dreng, som lever et helt anderledes liv, og deres møde bliver til et venskab, der har frygtelige konsekvenser."

Da jeg modtog "Drengen i den stribede pyjamas" af John Boyne fra forlaget CarlsenPuls, var der vedlagt en pakke lommetørklæder, hvilket allerede dér lovede en hård læsning. 

I historien følger vi den tyske dreng Bruno, der er barn af en far der er nazist. Faren sendes til Auschwitz hvor at han skal forbedre arbejdet i koncentrationlejrene. Derfor er Bruno og hans mor og storesøster nødt til at flytte med deres far ud hvor kragerne vender. 

Bruno vil ikke flytte til det grå, uhyggelige og kedelige hus, da der ikke er noget at lave. 

Huset er slet ikke så stort og flot som hans hus i Berlin, og han kan ikke være sammen med sine venner. En dag opdager han at der er en lejr indhegnet, som han kan se fra sit vindue. Bruno sætter sig derfor for at udforske området, og en dag møder han den jødiske dreng Schmuel, der sidder i en stribet pyjamas over på den anden side af hegnet - altså i koncentrationslejren. 

De to drenge bliver venner og mødes så ofte de har mulighed for det, på hver deres side af hegnet. Forskellen mellem de to drenge er utrolig tydelig, og Bruno indser slet ikke denne uretfærdighed og forskel i så høj grad, som der egentlig er. 

Gennem de to drenges møder, bliver forskellen på dem meget tydeligt. Under deres samtaler er det tydeligt hvor naiv og uskyldig Bruno er. Han indser desværre slet ikke, som læseren, situationens hårde realitet og alvor. Det er som om at han er blind overfor den grusomhed der foregår. Bruno er bare et lille barn og ser derfor ikke situationen på samme måde som vi gør, hvilket nok bare viser meget godt hvordan han slet ikke ser de grumme ting, som vi andre ser. 

"En halv snes meter fra haven og blomsterne og bænken med pladsen blev alting anderledes. Der var et stort trådhegn, der løb parallelt med huset og bøjede indad øverst oppe, og det strakte sig langt bort i begge retninger - længere end øjet rakte. Hegnet var meget højt - højere end huset her - og pælene, det holdt det oppe, var store og tykke. Øverst oppe var der spændt noget spiralformet pigtråd ud mellem pælene, og det løb Gretel koldt ned ad ryggen, da hun så de spidse pigge, der stak ud fra det."

Bogen er meget hjerteskærende og hård at læse. Den var ekstra svær at læse, når man som læser jo kender så meget til historien og handlingerne i forvejen. Når man på sin vis allerede ved hvad der sker i bogen, uden at det direkte står der, fordi man man kender så  meget til 2. verdenskrig og nazismen, selvom at det ikke står der direkte. Bruno ser og hører kun brudstykker af hvad der sker. 

Jeg synes personligt derfor også at det er en ekstra svær bog at læse, når man kender så meget til historien i forvejen. Når man ved hvad der foregår bagved facaden, og hvad der kommer til at ske for de mennesker historien omhandler, uden at det står direkte. 

Jeg kunne godt fornemme at det kun kunne gå én vej i bogen og at det nok ikke ville ende godt. Derfor var det også meget hårdt da bogen sluttede, og det var faktisk heller ikke en slutning jeg havde regnet med. Det var en meget rørende slutning der var meget rammende men måske også en "passende" måde at slutte bogen på.

John Boyne har gjort et klogt valg at skrive bogen ud fra et barns synspunkt.  Han stiller nogle af de spørgsmål andre ikke ville turde, og som samtidig også kan vise at måske ikke alle tyskere under 2. verdenskrig var onde. Han har skrevet en bog som rent billedligt med et hegn mellem de to drenge, viser den store forskel der er mellem dem, men også hvordan at de kunne mødes og blive venner på trods af forskelle. 

Oliver Jeffers har illustreret bogen, og illustrationerne er virkelig slående og har en virkelig stærk effekt på læsningen. De er barske!

"Bruno og Gretel kunne se i hundredvis af mennesker, men der var så mange barakker, og lejren strakte sig længere, end de kunne se, så der var sikkert flere tusinde mennesker derude."

Som oldebarn af en frihedskæmper finder jeg altid historier om 2. verdenskrig meget interessante. Det er en historie som min egen familie, og andre, bærer med os, og jeg kan godt lide at blive klogere på den tid som min oldefar kæmpede i, og prøve at forstå dem. 

Det er en tankevækkende bog som minder os om en historie, der aldrig skal gentage sig og som vi ikke må glemme. 

Bogen er også blevet filmatiseret og kan ses på Netflix. Jeg skal selv have set den snart, når jeg får taget modet til mig.