(Reklame - inviteret af forlaget)
Lørdag d. 27. oktober var jeg, efter YA-eventet, inviteret til endnu et bloggerevent - denne gang med Gyldendal UNG. Her var tre udenlandske forfattere;Gayle Forman, Louise O'Neill og Teri Terry, inviteret til en snak om bøger.
Først blev de tre forfattere stillet et par spørgsmål for at løsne op.
Efterfølgende blev der i samtalen talt om forfatternes skriveprocesser, og hvorfor lige at YA som genre er vigtig. Som i det andet event, understregede de alle hvor vigtigt det er at føle at man hører til, og at man er repræsenteret i litteraturen.
De fortalte også hver især om hvornår og hvorfor at de begyndte at skrive, og om deres inspirationer for deres bøger. Louise O'Neill fortalte blandt andet om sin kamp med spiseforstyrrelse, og hvordan hun en dag på Starbucks så en kvinde spise en muffin, og overveje hvordan det ville være at spise en muffin uden at have en krise - og sådan blev idéen til bogen "Skabt for dig" til.
Gayle Foreman fandt de øjeblikke i menneskers liv, hvor at tingene vender, interessante og begyndte at skrive om disse.
Teri Terry blev gift og flyttede til England og begyndt at skrive sine historier ned, fordi hun blandt andet ikke følte at hun hørte til.
Efterfølgende kunne vi få signeret alle vores bøger og få taget billeder.
Tusinde tak til Gyldendal UNG for det flotte arrangement og den fine goodiebag. Det var en utrolig spændende formiddag, og jeg kan stadig ikke helt fatte at jeg faktisk mødte de her tre forfattere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar