(Reklame for Bogforum)
Mandag d. 8. oktober 2018 var jeg inviteret til et bogblogger-event af Bogforum, som en introduktion til hvad Bogforum senere i oktober ville byde på.
Vi var blevet inviteret til the Library Bar på AC Hotel Bella Sky Copenhagen, et sted som jeg aldrig har været.
Da vi ankom blev vi budt velkommen og ledt til det fineste område kun for os, fyldt med lækre sandwiches, vin og kager - og en væg fyldt med bøger.
Til eventet var Anne-Cathrine Riebnitzsky, Merete Pruds Helle og Sara Blædel inviteret til at fortælle om deres nyeste udgivelser.
Merete Pryds Helle startede ud med at fortælle om hendes nyeste bog "Vi kunne alt", da hun hurtigt skulle videre til et større arrangement. Hun fortalte om den nye roman "Vi kunne alt", hvad den handler om og tankerne bag, men også om hendes skriveproces. Blandt andet fortalte hun om hvordan at hun først skriver sine værker i hånden, og derefter skriver dem rent på computeren - det synes jeg var meget sjovt.
Derefter fik vi lidt at spise og så kom Anne-Cathrine Riebnitzsky på og fortalte om bogen "Smaragdsliberen". Hun fortalte selvfølgelig om bogens handling, men også om hendes research til bogen, og hvordan han hun faktisk fik lov til at slibe en sten selv, for at få fornemmelsen. Hun fortalte at hun især har en forkærlighed til smaragder og var da også iklædt et fint smaragdgrønt tørklæde.
Sidst kom Sara Blædel på. Hun skulle fortælle om bogen "Den tredje søster", som er tredje bind i serien om Ilka og bedemandsforretningen. Jeg har endnu ikke fået læst serien, men jeg skal helt klart igang med den, efter dén præsentation. Ifølge Blædel bliver visse ting besvaret i denne bog, og så lovede hun at der nok skulle være noget spænding i den. Bogen var desværre på det tidspunkt ikke klar fra tryk, men hun kunne alligevel fortælle om hvordan at historien samles og afsluttes.
Det var et utrolig hyggeligt og fint arrangement som Bogforum havde arrangeret. Der var lækker mad, en fin goodiebag med forfatternes bøger og en god og afslappet stemning, hvor der var mulighed for at stille de spørgsmål man havde lyst til, til forfatterne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar